Kategori:Riesterers Koralbok

Fra Liturgisk ressursbank
Revisjon per 14. jan. 2010 kl. 11:16 av Mtande (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigeringHopp til søk

Pater Coelestin Riesterer var født i Jettingen i Alsace i Frankrike den 28. juli 1858. Begynte ved La Salette-patrenes "ecole apostolique", en presteskole, i La Salette, høsten 1877. Kom til Norge den 29. juni 1880. Videre prestestudier for La Salette-fedrene i deres nyopprettede presteseminar i Trondhjem 1880—1885. Diakonviet og presteviet der, henholdsvis den 29. juli og den 2. august 1885, av Mechelens hjelpebiskop Van den Branden de Reeth. Arbeidet i menighetene i Trondhjem, Bergen og Kristiansand i perioden 1885—1931, og var spiritual på Sylling fra 1931 inntil han døde i 1938.

Pater Riesterer utarbeidet i 1905 en koralbok (Melodier til katolsk salmebog) til den katolske salmebok av 1893. Forordet til denne koralboken finnes under.

Approbation

Hermed har Vi den glæde at udgive melodierne til vore norske salmer. Nærværende melodier er et udvalg af de bedste blandt de ældre; de mindre gode er blevet fjernet og erstattet med nye, tildels fra andre mønstergyldige sangbøger, tildels originalkompositioner (af C.R.). Den harmoniske bearbeidelse er i det hele taget ny og udelukkende skrevet for 4-stemmigt blandet kor. Man har lagt an paa at give de enkelte stemmer en letfattelig og melodisk bevægelse. De almindelig brugelige tegn og udtryk for at angive sangens tempo, stemmernes styrke etc., har man udeladt, idet man er gaat ud fra, at kirkesangens karakter og egenskaber, som den troendes fuldtonede bøn for den Almægtige og hans hellige, ikke godt lader sig bestemme med musikalske tegn, og bør derfor helst overlades kordirigenterne og de enkelte "executores". Der kan blot i almindelighet bemerkes, at man bør vogte sig ligesaavel for en slæbende, som for en hurtig afstedilende sang. Begge dele krænker den kirkelige aand og værdighed. Kirkesangen bør være hjertets ukunstlede bøn, snart en bedende paakaldelse, snart en sonende og angrende bønfaldelse om tilgivelse, snart en ydmyg taksigelse. Er man gjennemtrængt af disse tanker, vil det saaledes ikke falde vanskeligt at indse, at enkelte sange bør synges forholdsvis fortere, andre langsommere.

Til enkelte sange er givet 2 melodier, tildels fordi de to allerede var i brug, tildels fordi den nye tænkes at skulle træde istedet for den gamle, omend denne i kirkelig henseende ikke just er forkastelig.

Idet Vi herved foreskriver de foreliggende melodier til udelukkende brug ved de stille messer, aftenandagter og øvrige gudstjenester, haaber Vi, at de vil tjene til opbyggelse og andagt baade i kirken, skolen og i hjemmene og overalt vække den levende troes aand og anspore til sand fromhed og dyd.

Ved at overgive dette vigtige verk til vore norske menigheder opfylder Vi en sød pligt idet Vi udtaler Vor varmeste tak for det betydelige arbeide og den egte kirkelige kunst, Vor kjære medbroder hr. pastor C. Riesterer har nedlagt i det.

Kristiania, den 23. februar 1905.

J. B. O. Fallize,
biskop av Elusa, apost. vikar for Norge.


Til veiledning for mindre øvede organister kan bemærkes, at der, hvor noderne ligger for langt fra hverandre, fornemmelig i bassen, kan den øverste (tenoren) i almindelighed spilles med høire haand. Er ogsaa dette umuligt, saa kanenten tenore udelades eller bassen transponeres en oktav høiere. For- og efterspil til salmerne, forsaavidt organisten ikke har noget bedre, kan tilveiebringes ved at spille en passende sætning af salmen eller ved at tage nogle passende takter af begyndelsen og slutningen af salmen.

Se også

Underkategorier

Denne kategorien har kun følgende underkategori.

Sider i kategorien «Riesterers Koralbok»

Under vises 200 av totalt 231 sider som befinner seg i denne kategorien.

(forrige side) (neste side)
(forrige side) (neste side)