Mitt hjerte alltid vanker (LH380)

Fra Liturgisk ressursbank
Revisjon per 31. mai 2015 kl. 20:28 av Mtande (diskusjon | bidrag) (Lagt inn teksten til første vers, skrevet inn av Daniel Haugestad Pedersen)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigeringHopp til søk
    Tekst: H.A. Brorson 1732    Melodi: Norsk variant av svensk folketone (Vestergötland 1816)
Mitt hjerte alltid vanker


1Mitt hjerte alltid vanker / i Jesu føderom, / dit samles mine tanker / i deres hovedsum. / Der er min lengsel hjemme, / der har min tro sin skatt; / jeg kan aldri glemme, / velsignet julenatt.

2Du mørke stall skal være / mitt hjertes frydeslott. / Der kan jeg daglig lære / å glemme verdens spott. / Der kan jeg best besinne / hvori min ros består. / Når Jesu krybbes minne, / meg rett til hjerte går.

3Hvi skulle herresale / ei for deg pyntet stå? / Du hadde å befale / alt hva du pekte på. / Hvi lot du deg ei svøpe / i lyset som et bånd, / og jordens konger løpe / at kysse på din hånd?

4Hvi lot du ei utspenne / en himmel til ditt telt, / og stjernefakler brenne, / o store himmelhelt? / Hvi lot seg ei til syne / en mektig englevakt, / som deg i silkedyne / så prektig burde lagt?

5En spurv har dog sitt rede / og sikre hvilebo. / En svale må ei bede / om nattely og ro. / En løve vet sin hule / hvor den kan hvile få – / skal da min Gud seg skjule / i andres stall og strå?

6Akk, kom, jeg vil opplukke / mitt hjerte, sjel og sinn, / med tusen lengselssukke: / Kom, Jesus, dog her inn! / Det er ei fremmed bolig, / du har den selv jo kjøpt. / Så skal du blive trolig / uti mitt hjerte svøpt.

7Jeg vil med palmegrene / ditt hvilested bestrø. / For deg, for deg alene / jeg leve vil og dø. / Kom, la min sjel dog finne / sin rette frydestund, / at du er født her inne, / i hjertets dype grunn!