Sorgen og gleden de vandre til hope (LH432)

    Tekst: Thomas Kingo 1681    Melodi: Ludvig M. Lindeman    Bearbeidelse: Lars Roar Langslet 1993

1Sorgen og gleden de vandre til hope, / lykke og ulykke gange på rad. / Medgang og motgang hinanen anrope, / solskinn og skyer de følges og ad. / Jorderiks gull / er prektig muld. / himlen er ene av salighet full.

2Velde og visdom og timelig ære, / styrke og ungdom i blomstrende vår / høyt over andre kan hovedet bære, / faller dog av og i tiden forgår. / Alle ting må / enden oppnå, / himmelens salighet ene skal stå.

3Deiligste roser på tornebusk gløde, / skjønneste blomster har tærende gift. / Titt under rosenkinn hjertene bløde / over at skjebnen så selsomt er skift. / Ulykkers vann / bryter mot strand, / himlen alene er salighets land.

4Vel da! så vil jeg meg aldri bemøye / om ikke verden går efter min akt. / Ingen bekymring skal kunne meg bøye, / intet skal gjøre mitt hjerte forsagt. / Sorgen skal dø, / lystighets frø / blomstre på himle-lykksalighets ø.

5Angest skal avle en varende glede, / smerte skal lutre all mangel og mén, / armod skal prydes i rikeste klede, / svakhet skal reises på sunneste ben, / sorgen forgå, / gleden bestå – / himlen kan ene alt dette formå!